Neden under Down Under

festmiddag med krokodillekoed.


En stor oel og to glade drenge.

I byen med japaneren Sushi, som vi fulgtes med hele vejen igennem outbacken.

Dejlig pool ved hostlet i Darwin.

Endnu en dag med fejring af foedselsdag. Denne gang med lagkage, og Peter ifoert sin netop aabnede gave.

16 personers vaerelse i Cairns.


Jeg tjekker dybdemaaleren efter et veloverstaaet dyk.

Peter klar til at hoppe i vandet

Paa 14 meters dybde tod Peter dykkerbrillerne af og regulatoren ud af munden..




Mig selv i hele uniformen.

Det var utroligt svaert at faa gode fotos under vandet. De ser moerkere ud end der i virkeligheden var. Her er det en soejle af koraller med mange fisk ved overfladen af vandet.


Den store stygge moraene!

Nemo. Desvaerre ikke et billede vi selv har taget, men saa maa vi ty til andres billeder, for at vise hvordan farverne faktisk saa ud under vandet.




Vi er nu kommet til Cairns på Australiens østkyst. Proppet med backpackers og med fest i gaderne hver aften, er det en total modsætning til vores oplevelser i outbacken.

Inden vi fløj til Cairns og efter vores tur i Kakadu, havde vi først et par dage i Darwin hvor vi ikke havde arrangeret noget. Og hvad bedre kunne man foretage sig, end at fortsætte fejringen af Peters fødselsdag. Den første dag var vi således på fin restaurant (i forhold til vores standard) og få krokodillekød. Det smagte ganske fint af det rasp det var stegt i, for som tjeneren sagde, så smager krokodillekød i sig selv egentligt ikke rigtigt af noget. Men det skulle prøves nu vi er i Australien, og det er så hermed gjort. Vi skyllede krokodillen ned med australiens største øl - den 2 liter store Carlton Draught. Så var vi ellers klar til at tage i byen, hvor vi festede det meste af aftenen og natten med andre backpackers.
Sidste dag i Darwin stod den på lagkage med lys i og champagne for at runde fødselsdagskavalkaden af med maner.

Bip-bip...bip-bip...bip-bip! Den lyd vil man helst ikke have ud af sit vækkeur kl. 4 om natten, men ikke desto mindre var det nødt til at være sådan den følgende dag. Vores flyver fra Darwin skulle nemlig lette på det umenneskelige tidspunkt kl. 6.30.
Så vendte vi ellers snuden mod Cairns, med en mellemlanding undervejs i hvad der umiddelbart lignede en lillebitte terminal midt ude i regnskoven. Vel ankommet til Cairns fandt vi os et hostel, og fik set lidt af den by vi skulle være i de følgende to uger.
Næste dag skiftede vi til vores nuværende hostel, hvor vi kan sove for kun 55 kr. per person, og så får vi endda et gratis måltid med i prisen. Helt utroligt billigt, men så må vi til gengæld også finde os i at dele værelse med 14 andre.

Mandag d. 14. april var en dag, vi efterhånden havde glædet os til i lang tid. Det var dagen hvor vores 5-dages dykkerkursus skulle begynde! Vi startede med 2-3 timers teoriundervisning, så blev vi inddelt i mindre hold (vores kun bestående af os og tre andre elever), og så blev vi allerede kastet i dykkerudstyret og smidt i træningspoolen for første gang. Vores holds instruktør, Gonzo fra Argentina, viste sig nemlig at være tilhænger af praktisk indlæring, så der blev ikke snakket meget før vi fik regulatorerne i munden, og vi kunne tage vores første vejrtrækninger under vand. I starten en mærkelig følelse at trække vejret normalt når man har vand omkring sig, og når lyden fra regulatoren får en til at kigge sig over skulderen i forventning om at se Darth Vader, men der gik nu ikke lang tid før man havde vænnet sig til alt udstyret. Det er dog ikke helt nok at vænne sig til det, for at få et dykkercertifikat, så Gonzo fik hurtigt sat os i gang med et utal af øvelser som skulle gennemgås under vand. Jeg kan som eksempel nævne øvelser som at skifte fra regulator til snorkel og omvendt uden at tage hovedet op af vandet, at fylde sine dykkerbriller med vand og tømme dem igen under vand ved at puste ud igennem næsen og flere øvelser hvor vi simulerede, at vi ikke havde mere luft i tanken, og hvad vi så skulle gøre i sådan en nødsituation. Så hurtigt som ingenting havde vi brugt 3 timer i poolen, og herefter sluttede vi dagen med endnu en omgang teori.

Næste dag forløb ca. på samme måde. Vi brugte meget tid i poolen til lidt sværere øvelser og vi lærte det sidste teori inden vi skulle til teori-eksamen sidst på dagen. I øvrigt en eksamen, der må betegnes som enhver gymnasieelevs drøm. Nogle af eksamensspørgsmålene gav Gonzo os svaret til, og de andre kunne vi bare hjælpe hinanden med. Sidst men ikke mindst skulle vi efterfølgende rette vores egen eksamen. Ikke overraskende at Gonzo i sine 16 år som instruktør aldrig har haft en elev, der har dumpet i teori. Efter eksamen skulle vi vælge svømmefødder, dykkerbriller og andet udstyr til næste dag. Det var nemlig dagen vi havde ventet på i spænding, dagen hvor vi fik belønning for al vores teoriundervisning og træning i poolen - dagen hvor vi skulle ud til Great Barrier Reef og dykke ved koraller omgivet af alverdens forskellige fisk, hajer, skaldyr, skildpadder og andre levende organismer i alle tænkelige former og farver! Tre dage og to nætter skulle vi være på båden, og der ventede os i alt 9 dyk, som hver varede 30-40 min. Det er noget vi kan li'!

Tidligt på turens første dag havde vi 3 timers sejltur ud til revet. På vejen fik vi et kort glimt af nogle delfiner, men det var kun en enkelt gang de var oppe i overfladen. Senere da båden lagde for anker var det på med udstyret og i vandet. Med lynet Gonzo som leder af vores "team shark" var vi først i vandet, som vi også var det ved stort set alle de efterfølgende dyk. De første gange vi dykkede var det begrænset hvor meget vi fik set, for der var en masse øvelser vi skulle gennemgå under vandet, og samtidig var det stadig lidt nyt, at skulle huske at trykudligne, at holde øje med hvor meget luft vi havde tilbage, at have den rette mængde luft i dykkevesten og at holde øje med hvor Gonzo svømmede hen og hvilke tegn han gav. Når vi svømmede forbi koraller, kunne man alligevel godt lige tage sig et øjeblik til at se de utallige fisk der omgav korallerne. Var man rolig nok i bevægelserne kunne man komme helt hen til 20-30 cm fra mange af fiskene. For hver gang vi dykkede, fik man lidt bedre tid til at se sig omkring, efterhånden som teknikken kom ind på rygraden. Når et dyk var overstået, kunne vi som regel komme op i båden til et fremragende måltid. På den måde gik tiden med at dykke-spise-dykke-spise osv. Ikke nogen dårlig kombination!

De to dyk vi havde den første dag og de første to den anden dag var med team shark og Gonzo som instruktør. Hvis man herefter havde vist sit værd som dykker kunne man få et dykkercertifikat. Vi var begge i den eksklusive gruppe, der fik et certifikat. Det betød, at vi herefter havde lov til at dykke uden en instruktør, hvilket vi gjorde brug af ved det næste dyk. Vi fik set en hel del mere nu vi ikke skulle holde øje med Gonzo eller lave nogle øvelser længere, og så var det virkelig fedt at have noget mere plads at bevæge sig på. Vi så bl.a. en haj på ca. en meter, østers der også var en meter i længden og tonsvis af andre store og små fisk. Det var ved korallerne der var mest liv, men det var også sjovt at dykke under båden, hvor der altid var mange store fisk på 70-80 cm, som kom helt tæt på en når man kom svømmende.
Efter det var blevet mørkt den anden dag var der planlagt et natdyk, hvor vi igen skulle følges med Gonzo. Inden vi hoppede i vandet fik vi en briefing, hvor det blev fortalt at hajerne var mest aktive på denne tid af døgnet, og at de kun angriber nedefra når man er i overfladen - meget betryggende når man står og skal hoppe ned i overfladen af det kulsorte vand! Vi blev desuden fortalt hvordan man skal lade sig falde til bunds i en cirkel hvis en haj viser sig aggressiv, og at man må ofre den person der bliver angrebet, for han er alligevel fortabt. Alt sammen blev fortalt mens soundtracket til Dødens Gab spillede i baggrunden. Så var vi ellers gjort klar til at begive os afsted med lygter i det mørke vand. Det var en stor oplevelse at svæve rundt omgivet af mørke, og kun kunne se lyskeglerne fra en selv og de andre i gruppen. Under og rundt om båden svømmede der en masse hajer på op til ca. 1,8 m. Alle sammen reef sharks, som ikke gør mennesker noget - heldigvis ingen hvidhajer denne gang. Da alle var kommet op i båden undtagen mig selv, ville jeg lige tage et sidste kig ned i vandet, og her så jeg en af de største hajer, der var til stede svømme et par meter under mig. Yderst roligt og behersket fik jeg kastet mig selv op i båden. Da alle var oppe af vandet valgte Gonzo at hoppe ned igen og fange en haj i halen - skøre argentiner..

Den sidste dag på båden havde vi tre dyk inden vi skulle sejle fra revet kl. 12. På det første dyk havde vi lejet et undervandskamera, så andre vil tro på alt det pladder vi kommer hjem og fortæller. Desværre blæste det meget så sigtbarheden var ikke så god. Vejret er den eneste kritik man kan sætte på vores dykketur. Det blæste meget så der var hele tiden lidt bølger i overfladen, og vandet var aldrig helt klart - selvom de 10-15 meters sigtbarhed trods alt er en del mere end hvad vi er vandt til i Danmark. På vores dyk med kamera fik vi en masse billeder i kassen af den ene og den anden fisk, og så kom vi også forbi en kæmpestor grum grim moræne! Fantastisk grim er sådan en moræne virkelig, men rigtig fedt at have set den på trods af dens afskyelighed.
Værd at nævne er det, at vi på det sidste dyk så en orange fisk med hvide striber. En klovnefisk er de kaldet, men bedre kendt som Nemo.
Efter 9 dyk på tre dage var man godt smadret, og på sejlturen tilbage blev der tid til en god lur.

Om aftenen den sidste dag var vi i byen med nogle fra turen. Det blev dog aldrig den helt store fest da kræfterne stadig ikke var helt i top efter turen. I går lavede vi ikke meget andet end at fordøjede de mange fantastiske oplevelser, vi har haft under vandet down under. I dag har vi været på farten igen, på en en-dagstur til regnskoven ved Kuranda lidt nord for Cairns, og vi sidder pt i bussen på vej hjem til Cairns. Kuranda kommer i til at høre mere om i næste indlæg med Peter som den overdådige skribent.

De bedste hilsner fra
Peter og Mikkel