Farvel Adelaide!

Soeloever paa Seal Bay.

De kom helt taet paa.

Mikkel har INGEN kontrol over sandboardet.

Mikkel aad alt sandet for mig.

Et australsk pindsvin.

The Remarkable Rocks.

En sten faldt ned over Mikkel, og jeg soergede for at den gjorde dens job i verdensklasse.

Saeler.

En wallaby kom helt taet paa da vi sad og spiste.

Foersteklasses plasser til pelikanshow.

Stor fisk i stoerre naeb.

OBS. Dette indlæg skal læses som var den oploadet den 25/3.

Det er med tårer i øjnene jeg må indlede dette indlæg, årsagen vender jeg
tilbage til, og gør uvidenheden til en cliffhanger.
Da vi forlod jer sidst, var vi lige kommet til Adelaide, hvor vi havde en
enkelt fridag, før vi skulle videre til Kangaroo Island. Eftersom der ikke
skete noget på vores fridag, skrider jeg hurtigt videre til vores festlige
Kangaroo Island tur.
Turen over til øen blev indledt ganske panisk. Efter at have stået og
ventet på bussen til færgen i 20minutter, løb jeg tør for tålmodighed og
Mikkel jordbærmarmelade. Heldigvis fandt vi ud af, at vi bare skulle gå
20meter fra hvor vi ventede, ind til en skranke for at tjekke ind.
Godt fra start ankom vi til øen som besidder flere dyr end Knuttenborg
safaripark.
Ved første øjekast lignede vores turguide en ikke så spændende mand, men
jeg tog grueligt fejl. Med tons af jokes i ærmet, god for en
sømandshistorie i ny og næ og altid ufattelig hjælpsom, ændrede han
hurtigt min første antydning.

Første tur gik ud til en mindre interessant eukalyptus farm, hvor de laver
alt fra bolcher til creme af ekstrakter fra forskellige eukalyptusblade.
Her indtog vi også en yderst delikat frokost. Efter frokosten tog vi ned
til Seal Bay. Her fik vi lov til at komme helt tæt på en masse søløver. De
har igennem generationer været vandt til menneskebesøg, og det er derfor
muligt at komme meget tæt på dem. En af dem krøb endda igennem vores lille
tur gruppe, så vi var nød til at rykke os for at give den plads.
Efter søløve observationerne fik vi os en glædelig overraskelse - vi
skulle nemlig sandboarde. Sandboarde minder tilnærmelsesvis om at
snowboarde, man anvender bare sandklitter istedet for snepister. Ingen af
os står på snowboard generelt, hvilket resulterede i en masse styrt i det
bløde, men stadigt irriterende at få i munden, sand, når vi forsøgte at
stå op.
På vej over til vores hostel skulle vi, igen, se koalaer. De er ganske
nuttede og rare, men når man ser dem for 5. gang og stadig ikke må røre
dem, bliver de lidt kedelige. Heldigvis støtte vi, på vej til vores
hostel, ind i et af de lidt sjældnere dyr i Australien - et australsk
pindsvin.

Vi blev indlogeret på et hyggeligt lille hostel hvor man baddede og gik på
toilettet udenfor, i hvad der mindede om regnskovvegatition. Det var alt i
alt et ganske hyggeligt og fint hostel. Om aftenen stod den på lokal øl,
barbecue og kortspil mod to svenske drenge.

Den næste dag startede vi med tidligt at køre ud til The Remarkable Rocks,
hvor vores guide og en japaner tog uendeligt mange fotosessions af gruppen
og sten med folk på. Efterfølgende tog vi ned til et område hvor New
Zealandske sæler holder til. Endnu en fantastisk faunaoplevelse. Det er
altid dejligt at se dyr agere i deres vandte omgivelser. Se de små unger
boldre sig i små vandpytter mens forældrene dasser hen i middagssolen.
Vi indtog herefter vores frokost i en lokal skov hvor nogle wallabies kom
helt tæt, for at tigge lidt mad og drikke fra vandposten. Efterfølgende
tog vi ned til havnen for at, som vores guide sagde: "få deluxe pladserne
til pilikanfodringen". Vi fik da også deluxepladserne. Vi kom til at sidde
bare en halv meter fra fuglene. Vi sad så tæt, at vi til tider fik en
vinge smasket i hovedet. Det var sjovt at se dem slubre store fisk i sig
uden at tykke. Fiskene røg ned hele som de var, og man var til tider i
tvivl om hvorvidt der egentligt var plads til at komme luft ned igennem
halsen samtidig med.
Vi kom sent og trætte tilbage til Adelaide, og faldt hurtigt, efter
indlogeringen, i søvn.

Den efterfølgende dag stod på lidt tilfældig sightseeing og en hvis
spænding til dagen efter, hvor vi skulle svømme med delfiner, var ved at
vækkes i vore maver.
I dag stod vi så tidligt op for at tage til byen Glenelg (besidder man
humor på lavt plan udtales det Glen elg), hvor vi skulle sejle ud fra. Som
jeg indledte med, er vi kede af det, og det skyldes at den båd vi skulle
ud med ikke sejlede, pga. for meget vind. Som det ser ud nu, kommer vi nok
slet ikke til at se delfiner på vores tur :(. Vi har ikke fuldstændig
opgivet at finde et sted, men det bliver desværre nok svært. Istedet for
at tage ud og sejle, tog vi i stedet hjem og legede emoer på vores
værelse.

I morgen tager vi på en 14dags tur igennem outbacken, og kommer derfor
måske ikke til at skrive før om langtid.

Med grædende hjerter fra
Mikkel og Peter