Krydstogtskibet S. S. Yongala sank i 1911...

Saa er vi kommet paa Tully River!

Vi lagde bloedt ud med et vandfald som vores guide sagde faldt 180grader et par meter :).



Gruppen vi sejlede med.

Afslapning i Townsville.

Vi fandt verdens stoerste iceberg salathoved. Dette maatte lige proeves paa hovedet.

Baaden vi var dykkede fra ved vraget. Meget lille og primitiv.

Skrald, kvalmende lugt og mangel paa oprydning praegede vores dorm i Airlie Beach. Vi er heldigvis kommet videre nu.

Offentlig lagoon ved Airlie Beach.

...gaaet barndom i Peter igen.

... Nu tænker I nok: "Det er da meget fint, men hva' har det nu med det hele at gøre?". Og jo kære læsere, det skal I nok få svaret på, men I må vente i spænding, for det bliver først senere i dette indlæg.
Dags dato d. 30. april, kan vi konstatere at det er nøjagtigt 3 måneder siden vi forlod Danmark. Tiden er forsvundet med lynets hast, og vi nyder nu de sidste uger af rejsen med sol og badning her på Australiens østkyst.
Inden vi tog afsted fra Cairns var der endnu en aktivitet på programmet: River Rafting på Tully River! Inden vi blev kastet ud i gummibåden, fik vi at vide, at vandkraftværket i toppen af floden var sat på halv kraft, så vandstanden ville være lav. Det må man sige, at de fik ret i. Over det hele på floden stak der kæmpe store sten op, og mange steder var afstanden mellem de sten man skulle igennem mindre end selve gummibåden. Det resulterede i en del sjove situationer, bl.a. da vi fik lavet "tacoen". Til dem som ikke lige er med på, hvad det vil sige, kan jeg fortælle, at det er når gummibåden sidder fast på tværs mellem to sten i et vandfald, og vandet dermed strømmer ind i båden, som efterfølgende får en form som en mexicansk taco, og bådens passagerer bliver hjælpeløst druknet i vandfaldets brusen. Og det gjorde vores guide endda med vilje! Det skal også siges, at af de fem både der fulgtes ad, sad vi i den med den klart vildeste guide. Flere gange skulle vi hoppe i vandet, og strømmen førte os så igennem nogle mindre vandfald. Vi prøvede også at hoppe fra klipper, glide ned ad en klipperutjebane og to gang fik vi vendt båden på hovedet (i helt fladt vand og på guidens kommando). En anden aktivitet var bodysurfing, hvor vi lå lige under et lille vandfald, og her kunne man blive liggende takket være vandets turbulens, som pressede os ind mod vandfaldet. Alt i alt en masse sjov, men de 4-5 timer på floden forløb desværre ikke helt uden uheld. 7 personer var vi i båden fra start, men kun 6 da turen var færdig. Ved et af de vildeste vandfald var en spinkel pige og en stor muskuløs mand faldet ud ad båden. Pigen kom tilbage til båden uskadt, men manden havde ramt en sten i faldet, og han fik en dyb flænge i underarmen som krævede 8-10 sting, så han uheldigvis måtte erstatte den sidste del af raftingturen med en tur på skadestuen. Ser man bort fra denne lille hændelse, var det en kanon tur på Tully River.
Dagen efter var det tid til at forlade Cairns. Efter 5 timers køretur nåede vi vores næste destination: Townsville. Ivrige Cartoon Network seere vil nikke genkendende til dette navn, og vil måske have store forventninger om, at vi har stødt på Mojo Jojo, Fluffy, Amøbebanden eller selveste Powerpuffpigerne (jeg undskylder den sorte snak, til alle der aldrig har stenet til Cartoon Network). Jeg kan lige så godt indrømme det med det samme - nej, selvom vi søgte hid og did så vi intet til de små heltepiger og heller ingen grumme skurke. Vi så til gengæld noget helt andet og om muligt endnu mere fantastisk. Vi var nemlig kommet til Townsville med det store håb at komme ud og dykke ved det 109 meter lange skibsvrag S.S. Yongala, som er listet blandt verdens 10 bedste dykkesteder, og et af verdens allerbedste vrag man kan dykke ved. Som overskriften og indledningen antydede lykkedes det os at blive booket ind på en tur til d. 28. april, og så var det ellers bare at vente i spænding. Vi havde halvanden dag i Townsville, som vi fik til at gå med at glæde os til vi kunne få alt dykkerklunset på og komme under havoverfladen igen.
Dagen vi skulle ud og dykke begyndte, som så mange gange før, tidligt - dvs. lidt i seks om morgenen. Vi havde ca. tre timers sejltur før vi ville være ved det sunkne krydstogtskib. Da vi var fremme var vi hurtigt i vandet med vores lille gruppe på seks og en guide, som vi dykkede rundt med. Hutigt var vi nede på ca. 24 meters dybde - et stykke dybere end vi havde prøvet tidligere. Da vi så slap vores blikke fra dybdemåleren og begyndte at kigge os omkring, blev vi mødt af det mest fantastiske syn vi endnu har oplevet under vandet - ja faktisk det vildeste vi overhovedet har set på hele ferien, er vi siden blevet enige om. Det var lidt svært at se detaljerne af det gamle skib, som nu er helt dækket af koraller. Mange steder kunne man dog godt se ind i gamle kahytter, igennem koøjer eller se de knækkede master som hvilede med spidsen på havbunden. Det mest fantastiske ved vraget var dog helt klart den helt ufattelige mængde dyreliv, der var omkring det. Da vi dykkede ved Great Barrier Reef, var vi imponerede over de mange fisk og andre sjove skabninger, men sammenlignet med det her var det intet. Vraget ligger et stykke fra revet, så de koraller der er opstået omkring det, er de eneste på et stort område, og derfor har de tiltrukket dyreliv fra nær og fjern. Der var bogstaveligt talt fisk vrimlende over alt rundt om vraget. I det ene øjeblik fokuserede man på en stime af fisk, og i det næste kunne man blive afbrudt af en stor fisk, som kom lige ind foran næsen på en. Der var mange af de over en meter lange Maori Wrasser, som tilsyneladende er så ligeglade med mennesker, at vi begge kom helt hen og røre ved en. Der var Marlins på mindst halvanden meter, og ikke mindst så vi havskildpadder! Først kom vi forbi en der sov, og siden fik vi flere gange set en svømme tæt forbi os. En enkelt gang var den så tæt på, at vi kunne stryge den over skjoldet. Der var også mange søslanger som svømmede ind og ud af vraget. "Hvis I bliver bidt af en søslange, må I nyde resten af dykket, for det vil blive jeres sidste", var den mindre betryggende meddelselse fra guiden inden vi hoppede i vandet. Vi overlevede heldigvis søslangerne og andre potentielle trusler, og kunne efter to dyk på henholdsvis 40 og 35 min konstatere, at det var en tur vi aldrig vil glemme. Vi havde ikke lejet kamera denne gang, så desværre kan vi ikke vise jer billeder fra vores fantastiske oplevelse.
Stadig med billeder i hovedet af de mange fisk, havskildpadder og alt det andet vi så ved S.S. Yongala, kørte vi samme aften videre fra Townsville. Næste stop ned langs østkysten var den lille ferieby Airlie Beach. En by der er proppet med festglade backpackers, og folk der skal ud og sejle ved Whitsunday Islands. Vi havde ikke nok tid til at komme på en sejltur, og det med bylivet, har vi holdt en lille pause fra efter Cairns, hvor fadbamserne blev kørt ned med en frygtelig hast. Det betød at vores halvanden dag i Airlie Beach ikke blev noget særligt at skrive hjem om - så det vil jeg lade være med. Jeg kan blot konstatere, at vores ellers kridhvide maver, gerne skulle have fået en farve, som ikke længere skærer i øjnene at se på.
Idag kørte vi så videre fra Airlie Beach og er efter en kort køretur ankommet til Mackay. Herfra skal vi i morgen med færgen til Brampton Island, også kendt som paradis på jord. Det bliver afslapning og god mad af bedste kaliber.
De bedste hilsner
Peter og Mikkel