Kakadu = Paradis

Mikkel ved Devils Marbles.


Hvis man ser rigtig godt efter bag mig, ser man faktisk at der ligger en saltvandskrokodille.

Paa toppen af Katherine Gorge!

Katherine Gorge.

Mikkel var fantastisk til at spille paa Digeridoo.

Dette skilt saa vi ofte da vi badede i Kakadu.


Et styks meget hoejt termitbo.

Foerste vandhul vi kom til i Kakadu.


Foerste glimt af en saltvandskrokodille.

Sikke den springer op over vandet!

Aboriginal vaegtegning.

Rarhedsbadning i et af de mange huller. Det var her vi saa kaempe oegler og en slange.

En af oeglerne.



G'day der hjemme!

I går sluttede vores 14dags tur med Adventure Tours, og vi bevæger os igen rundt på fri hånd.

Den 3. april stod vi, efter blot 4timers søvn, op for at begive os ud på den 1800km lange køretur fra Alice Springs til Darwin. En tur vi ikke forventede os noget af, da der eftersigende ikke skulle være så meget og se. Rigtigt nok var der ikke meget at se. Med højdepunkter som Katherine Gorge, en Pub, et gammelt telegrafisthus og et nedskåret træ, var standarden sat. Katherine Gorge må siges at være det eneste sted værd at stoppe. En gorge er, uden at snakke løs fra den uudtømmelige geologiske viden jeg besidder, et sted hvor der løber vand i en stor klippespalte. Gorgen var da også ganske flot. Omringet af frodig flora gik man på toppen af klipperne med udsigt ned til floden, hvis farve mindede om den grå-grønne grumsede limpopoflod.
Det var en våd tur, når fugtighedsprocenttallet ligger på over 70% og det er 35grader, føles det lidt ligesom at gå i dampbad. Lidt skuffende var det dog at man på den to timers lange gåtur, kun befandt sig med floden som udsigt i 30minutter.
Der er ikke rigtigt mere at fortælle om turen til Darwin, så jeg vil ikke bruge mere krudt på dette emne.

Dagen efter vi var kommet til Darwin, skulle vi til nationalparkerne Litchfield og Kakadu i 3dage. Det lader til at Mikkel er ved at vænne sig til de tidlige mødetider, han brokker eller sukker i hvert fald ikke længere når min mobiltelefon spiller i de tidlige morgentimer. Vi stod og ventede på vores turbus sammen med en del af de personer vi havde rejst med de sidste mange dage. Den første bus kom ind og guiden råbte de navne op der skulle med i hans bus. Alle vore tidligere rejsevenner blev råbt op - vi gjorde ikke. Lidt mærkeligt at vi ikke kom til at rejse med dem, men det gjorde os dog ikke det store, da vi
i den nye forsamling mødte to søde jævnaldrende danske piger, som vi snakkede en del med på turen.
Den første dag var vi mest i Litchfield. Vi blev introduceret til nogle vældig høje termitbo. Med deres imponerende 6 meter virkede det næsten som om man stod blandt Sydneys skyskrabere. Vi kørte derefter videre til et vandhul midt inde i den frodige regnskov. Her badede vi i det milde vand, som brusede i små vandfald. De fleste stop vi har haft på de sidste 3 dage, har været for at tilbagelægge en mindre distance hvor der så har været et vandhul for enden som vi kunne bade i. Således vil jeg ikke komme ind på alle vores vandhul oplevelser, da det vil blive en meget ensformig fortælling. Senere på førstedagen skulle vi på saltvandskrokodille cruise. På båden blev vi på det kraftigeste advaret om ikke at stikke kropsdele udover båden. Her handlede det nemlig ikke bare om at se krokodiller, men om at se dem hoppe flere meter op over flodens vand. Det var fedt at se de 3-4 meter lange dræbermaskiner hoppe op efter et lokkende stykke bøffelkød lige ved siden af båden. Det var svært at forestille sig at disse store krokodiller faktisk kun var halvt så lange som de aller største saltvandskrokodiller. Om aftenen fik vi bøffelpølser og gode møre kængurubøffer, dejligt!

Den næste dag stod vi, efter kun 3 timers søvn, tidligt op. Som den eneste gik jeg rundt med lumre tømmermænd mens vi så på aboriginal-klippemalerier - og så var det i øvrigt min 21års fødselsdag. Det var ikke første gang vi så klippemalerier, og de simple tegninger virkede ikke vildt imponerende. Det er nu alligevel meget sjovt at tænke på, at for mange tusind år siden har der siddet nogle og malet på klipperne, men det er ikke denne samme wow-oplevelse når man ser dem igen og igen.
Vi begav os videre til nogle virkelig flotte og øde vandhuller. Som de eneste lå vi og svømmede rundt i det klare vand. Det var overvældende flotte omgivelser. Intet under at stedet bliver kaldet Edens have. Som om det ikke var nok, fik Mikkel og jeg os en utrolig glædelig og skræmmende oplevelse. Pludseligt da Mikkel svømmede rundt inde i hvad der mindede om en hule, lå der noget grønt som lignede vegetation bag ham. Men genstanden bevægede sig, og var ikke mere end 15cm. fra Mikkel, da jeg koldt og konstaterende sagde: Mikkel, der ligger umiddelbart en slange lige bag dig. Upanisk bevægede Mikkel sig i sikkerhed, og vi var begge to i den syvende himmel over oplevelsen. Senere så vi, i samme vandhul, tre store øgler på lidt under en meter slås, fiske og lege i vandet. Det var sjovt at svømme efter deres hoveder som var det eneste som stak over vandet, når de svømmede. Første fødselsdag uden min familie, dem savnede jeg, men de gode oplevelser vejede op.

Om aftenen da alle folk kl. 22, var gået i seng sad vi med højt humør og drak øl, snakkede om gamle dage og andet tilfældigt. At drikke flere australske xxxx-Gold øl i Kakadus regnskov skulle dog vise sig at få konsekvenser. I vores lettere berusede tilstand besluttede vi os nemlig for at sove udenfor under den smukke stjernehimmel. Problemet er bare at i regnskove bor der myg ad libitum, og tusinder af andre smådyr. Kloge som vi er, havde vi dog tænkt på dette før vi lagde os udenfor. Vi tænkte, den klarer vi snildt, vi sørger bare for at lukke os helt inde i vores soveposer. Men men men - med en fugtighedsprocent på alt for meget og 26 grader føltes det inden længe som om vi lå i et dampbad, så vi var nød til at åbne op for soveposerne, og så stod den ellers på ædegilde for myggene. Efter 2 timer udenfor havde vi fået nok og vi lagde os ind i lejrteltet. Vi endte med igen kun at få omkring 3 timers søvn.

Næste dag svømmede vi igen i fantastisk flotte vandhuller i regnskoven. Som vandelsker er det umuligt at få nok vandhuller, det var perfekt! Om aftenen stod den på fælles spisning, men det virkede som om de andre bare kom for at få deres gratis måltid, for efter blot 1 time sad vi mutters alene tilbage på baren. Derfor blev det heller ikke en sen bytur for vores vedkommende.

I aften fejrer vi sådan rigtigt min fødselsdag, og tager derfor ud og spiser fint. Vi har planlagt at tage ud og prøve og spise krokodillekød og det skal skylles ned med australiens største øl, som med sine 2 liter nemt slår en søulk omkuld.

De bedste hilsner
Mikkel og Peter

P.s. en lille sjov anekdote skal I ikke snydes for: jeg var på vej til supermarkedet i morges, med lidt forvirrende tømmermænd. Pludseligt kunne jeg mærke hvad mindede om kløer gribe fat i min hovedbund, hvorefter jeg blev prikket til. Jeg troede jeg var gået ind i grenene fra et træ, men eftersom at jeg stod midt ude i et lyskryds, var det som om min hurtige Sherlock Holmes anklage ikke holdt vande. Jeg vendte mig om og så en flok fugle forsvinde, og konkluderede at jeg havde været udsat for et mindre fugleoverfald! ikke noget man får lov til at prøve hver dag!